lørdag 6. oktober 2012

Lytter du til tvilens stemme?

Oktober feier løvet av greinene. Oktober gjør skogbunnen sleip og dampende. Oktober legger slør over engene og krydrer snø nedover fjellsidene.
Oktober gjør kveldene mørke, brer et sort silketeppe over himmelen for å vise oss stjernene.
Oktober er i oss og rundt oss.
 
 
Lytter du til tvilens stemme?
Det er høsten som spør. Den er kommet, og gjør det den alltid skal. Selvsikkert sprer den gyldenrøde blader på skogsstiene, uten å nøle lager den nattefrost og morgentåke og iskrystaller på vanndammene.
Fordi det er det den gjør. Høst er høst.
Og du er deg.
 
Tvilens stemme vil alltid komme frem fra skyggene. Svak, snikende, med spørsmål som ingen kan svare på. Aller minst du selv.
Tvilen kan blåse ut en gryende flamme av håp. Den kan tråkke på en spire av tro, den kan omgi en varm kjærlighetsstråle med den mest isende kulde.
Hvis du lar den få lov.
Tvilens verste fiender er tro, håp og kjærlighet.
 
Hvis det du gjør, hvis det du tenker og føler gir deg en gnist av tro, av håp eller kjærlighet, da skal du ikke lytte til tvilens stemme. La den mumle for seg selv i skyggene, helt til ditt indre lys er så sterkt at også skyggene forsvinner og tar tvilen med seg.
 
Høsten er i oss. Naturen gjør seg klar til vinter, og i vinterens favn ligger der alltid en vår.
Lytt til naturen. Den er aldri i tvil.


2 kommentarer:

  1. Fine efterårsord. Jeg var dér og kunne mærke, at efteråret hos jer i nord er lidt anderledes end her. Flot beskrevet!

    Tvivlen ja. Den danser lige ved siden af troen, de er som to små trolde i skoven. Den ene findes ikke uden den anden. Derfår skal vi konstant navigere, lære at mærke efter, erkende tvivlen som en udfordring, men lade troen lede os på vej!

    God søndag kære ven. Klem.

    SvarSlett
    Svar
    1. Takk for dine ord, Lene. Tvilen vil vel alltid være der, sammen med troen, men jeg tror mange av oss lar tvilen få overtaket. Vi styrer etter tvilen fordi det er det som er tryggest. Så lenge vi lar den snakke høyest, vet vi at ting forblir slik de er.
      Samtidig er det kanskje noe annet man egentlig vil...
      Jeg snakker ofte med mennesker som vil noe annet enn det de egentlig gjør, for eksempel i jobbsammenheng. Som lytter til tvilen i stedet for å lytte til hva hjertet egentlig vil...

      Klem til deg!

      Slett