Vi har vært i Sverige, hele familien. Reiste tidlig fredag morgen, kom hjem sent mandag kveld. Ei langhelg i barnas tegn, men også for avslapning, avkobling og avspenning...
Jeg fikk en ny venn denne helga. Jeg snublet innom hans hjemsted i Piteå, lørdag formiddag. Inne i en blomsterbutikk som duftet tungt av grønnplanter og roser, der satt han. Majestetisk, munter, ytterst på en hyllekant. Han sa: Hei du. Ser du meg? Jeg vil gjerne være med deg hjem.
Dermed kjøpte jeg en frosk. Jeg har aldri kjøpt en frosk før, for jeg har egentlig aldri reflektert over om jeg liker frosker. Men når jeg kjenner etter, kjenner jeg at jo, jeg liker dem. Og særlig denne. En tenkende frosk, med smil om munn. Vitende, oppmuntrende.
Frosken - min nye venn.
Han får meg til å smile. Han minner meg på å søke, undre og lengte. Meditere. Lytte innover.
Han minner meg om meg selv, og samtidig er han til å le av. Kanskje minner han meg også på å le av meg selv en gang i blant?
Han har ikke fått noe navn. Han må nok bo seg til litt her hos meg, men jeg har lovt at han skal få sitt hjem ved arbeidsplassen min. Ved pc-en. Der kan han sitte, ytterst i øyekroken min, i sin avslappede positur.
Jeg har avlagt et løfte til meg selv, nemlig å ta meg selv på alvor. Frosken, min nye venn, forteller meg at den veien jeg nå skal ut på, kan bli vanskelig. Fordi det er mer utfordrende å velge sine egne veier enn å bare følge de stiene som allerede er der.
Men med hele sin utstråling forteller han meg også at det er verdt det.
Tør du ta deg selv på alvor?
Nå er det pakke-ut-av-koffert-tid, deretter kafe-tid. Du skal få høre mer om min reise i Sverige senere. Ha en flott dag!
Han er fin. Og han er da en Buddha-frø! :) Jeg er sikker på at han er mindful og minder dig om at langsomhed kan være godt. Sød er han i hvert fald, og jeg forstår godt at du faldt for ham! :)
SvarSlettTak for dine gode ord hos mig i dag. Som du er jeg meget mig nu, fordi jeg følger mit hjerte og går min vej. Det føles så uendelig godt. Men som du skriver, kan man let blive hevet ud af kurs fordi der "kræves" ting fra andre sider. Det gælder om at holde fast i sig selv. Og ja, på den indre rejse er man alene og i høj grad sin egen bedste ven. Og det skal man være, synes jeg! Anerkende sig selv og sin plads i verden med det, man brænder for at kan lide. Og som regel er det, man er god til! ;)
Ha' en fin dag videre og hils Buddha frøen! :)
Den der aldrig farer vild, finder ingen nye veje Lill-Karin, dejligt at læse at du er parat til at gå nye stier til, udfordringer er som balsam for sjælen.
SvarSlettSkøn frø du har købt, han vil sikkert kunne bidrage med megen inspiration.
I kærlige tanker, god Tirsdag aften.