søndag 24. juli 2011

Jeg føler meg tom og uten ord

Hva skal man skrive? Hva skal man si? Hva annet kan man føle, enn avmakt, sorg og håpløshet?
Hele dagen i går, på jobb på kafeen, gikk jeg rundt som i tåke. Kroppen verket, hodet verket, jeg følte behov for å gråte. Men ingen tårer kom.

Detaljene har vært grusomme. Jo mer detaljer og vitnefortellinger som kom, jo verre ble bildene i hodet. Hvordan kan et menneske bli så ondt? Så gjennomgripende kald, kynisk og hensynsløs brutal?
Vi får kanskje aldri svar. Jeg kjenner sorg i dag, sorg for hver eneste av de som døde. For hver eneste av de som sitter tomhendt igjen, uten svar. Jeg kjenner sorg fordi et barn av menneskeheten kan utvikle seg i en slik ekstrem retning.
I går tente vi lys på kafeen, for å ære de som omkom på Utøya og i Oslo fredag. Vi skal aldri glemme dem.

5 kommentarer:

  1. Ord slår ikke til her Lill-Karin, og vi skal aldrig glemme dem der så brutalt blev berøvet deres liv, alt imens de delte glæderne ved det politiske arbejde og det demokrati de troede på, det demokrati der åbenbart ikke er en selvfølge, heller ikke i vores Nordiske lande, men vi minder bedst ofrene ved at blive ved at tro på demokratiet.
    Mine tanker og følelser er ved jer i Norge.
    I kærlige tanker, god Søndag.

    SvarSlett
  2. Jeg har det ligesom dig. Hvad skal man skrive? Der findes ikke ord, som kan beskrive det, der er sket. Jeg forsøgte alligevel med et indlæg som dig. For vi skal fortsætte, blive ved med at skrive, sige gode ord, finde lyset, kærligheden, næstekærligheden og lade det gode sejre.

    Men meningsløst er det. Jeg sørger også. Hele Danmark sørger med Norge. God klem.

    SvarSlett
  3. I slike situasjoner blir ord fattige, fordi det er umulig å uttrykke det sjokk, den sorg, den medfølelse man føler i en slik situasjon som den Norge nå opplever; som nasjon, som enkeltmenneske, som pårørende, venn og medmenneske. Når vi likevel gjør et tappert forsøk på dette, er det med et håp om at de som er sterkest berørt-de pårørende til de involverte i dette dramaer, kanskje kan føle litt trøst i det at vi som et folk i sorg ydmykt ønsker å uttrykke vå medfølelese.

    Klem

    SvarSlett
  4. Der findes ingen ord,der kan beskrive dette, og det går ud over vores forstand hvad der får et menneske til denne fuldstændige ufattelige handling.
    Unge mennesker på vej ud i livet, der samles i frihedens, demokratiets og kærlighedens navn. ord er fattige.
    Men os der skriver, vi skal netop skrive og blive ved og ved, for at sende kærlighed, lys, positive tanker og vibrationer ud.
    Vi kan være formidlere af det gode, igen og igen, så ondskab og had ikke for lov at vinde. Så kan vi håbde det breder sig som ringe i vandet.
    Mine tanker går osse til jer alle i Norge fra mit hjerte.
    Klem til deg.

    SvarSlett
  5. Takk for deres gode kommentarer, alle fire. Det er godt å dele tanker. Dele sorgen. Vite at flere tenner lys der ute.

    Midt oppi sorgen til de som er rammet, må det være godt å vite at en hel verden føler med dem, slik vår statsminister sa det.

    Ja, vi må fortsette å skrive. Om kjærlighet, om livets små og store gleder. Jeg skjønner det nå.

    SvarSlett